Brev fra Dorothea. Af Charlotta Dorothea Biehls historiske breve
Buchbeschreibung
Gennem efterladte breve og dagbogsnotater fortæller Svend Cedergreen Bech om Charlotta Dorothea Biehls (1731-1788) spændende liv i det 18. århundredes Danmark. Bogen beskriver hendes komplicerede forhold til sin far, der styrede hendes liv med hård hånd indtil sin død, hvor hans nu 40-årige datter endelig blev fri til at bestemme over sit eget liv, men samtidig blev fattig som en kirkerotte. Det lykkedes imidlertid den ugifte kvinde at vende situationen til sin fordel, for med vid og evner som hendes kunne man nå langt selv i det 18. århundrede.
Svend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.
Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) var en dansk forfatter og oversætter. Hun stod blandt andet bag oversættelsen af Miguel de Cervantes roman "Don Quixote" og skrev desuden selv en række skuespil.