En kvindes og en mands veje krydses en juniaften et sted i Gothersgade, og mødet bliver begyndelsen på en kærlighedshistorie.
De dage med dig er en fortælling om at finde hinanden, om berusende forelskelse og voldsomt begær. Det er en beretning om et stort tab og pludselig død. Om svigt. Om tilgivelse. Om uforløste følelser. Om kærlighed.
Julie Baduras personlige debutroman foregår i lejligheder, på bænke, i Frederiksberg Have, på Langelinie, på hospitaler, på afstand og helt tæt på.