Fritidspædagogikken er under forandring. Forbindelserne mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel debatteres – hvordan kan disse dele organiseres, integreres og prioriteres?
Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber bliver her et centralt omdrejningspunkt.
Bogen tilbyder et praksisnært blik på pædagogers profession og måder at arbejde professionelt med muligheder for børns samspil.
Centrale temaer i bogen er:
- Den fritidspædagogiske faglighed – aktiviteter og fællesskaber
- Fritidspædagogik og inklusion
- Forældresamarbejde og forældreperspektiver på fritidspædagogikken
- Det tværfaglige samarbejde i skolen – betingelser, muligheder og dilemmaer
- Betydninger for udvikling af den fritidspædagogiske praksis
Bogen henvender sig til pædagoger i fritidstilbud og skole samt til studerende på pædagoguddannelsen.