Himlen bærer dit navn
Buchbeschreibung
Emma har endelig fundet freden i at drive det charmerende pensionat ved havet på den smukke ø Fårø. Her tilbringer hun lange somre med Olle, der også nyder god mad og at opholde sig i den skønne natur, der omgiver dem. Det er en drømmetilværelse oven på mange års søgen og kamp mod udbrændthed. Men spørgsmålet om, hvorvidt hun og Olle i virkeligheden ønsker det samme i livet, presser sig på.
Da livet igen udfordrer Emma, tager hun hjem til Stockholm. Hun er usikker på, hvad hun nu skal gøre. Endnu en gang sidder hun i sin lillebitte lejlighed uden at vide, hvad fremtiden skal bringe. Hendes bedste veninde, Caroline, der tidligere har set hende have stor glæde af Caminoen, råder hende til at gentage pilgrimsvandringen. Emma har før fundet livslysten i Spanien og er nysgerrig efter, om Caminoen igen kan hjælpe hende med at finde håbet og glæden.
Emma forventer rolige dage med vandring og tid til at tænke, men der er ingen fred og ro på Caminoen. Tværtimod er der mange flere vandrere, end sidst hun var her, og særligt den skotske sanger Josh gør sig bemærket med sin trang til at blive set og hørt. Men selvom han kan være irriterende, viser han sig overraskende nok at være godt og morsomt selskab. Og da de en dag søger trøst hos hinanden, får det langt større konsekvenser, end nogen af dem er forberedt på.
Himlen bærer dit navn er en roman fuld af håb, følelsesfulde møder og feelgood, og så handler den om at være til stede her og nu. Det er en roman om ikke blive trukket ind i egoets drama, men tage sig selv alvorligt og stå på egne ben. Himlen bærer dit navn er den længe ventede femte selvstændige roman i den populære serie om Emma.