Huset med den blinde glasveranda
Buchbeschreibung
Huset med den blinde glasveranda handler om en piges triste og problemfyldte opvækst, præget af fattigdom og undertrykkelse, i en nordnorsk flække i årene efter den 2. verdenskrig.
"Huset med den blinde glasveranda" er første del af Herbjørg Wassmos Tora-trilogi. Wassmo debuterede som lyriker, mens "Huset med den blinde glasveranda" er hendes romandebut, og for den modtog hun den norske kritikerpris og indstilledes til Nordisk Råds Litteraturpris, som hun dog først modtog i 1987 for romanen "Hudløs himmel".
"‘Huset med den blinde glasveranda‘ er virkelig en menneskeroman. Det er en bog, der klarer det kunstens gamle kunststykke at skildre angsten, hadet, skylden og skammen i et knuget og afstumpende miljø, så læseren løftes af ukueligheden."- Ejgil Søholm, Information
"Det er en bog, der ved meget om et barns sjælelige flugtmekanismer og om de voksnes forståelse eller uforstand."- Marie-Louise Paludan, Weekendavisen
Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.
Format:
Sprache:
Dänisch