Læring i daginstitutioner

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.

Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.

Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:

- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik

- Læringens forbindelse til hverdagslivet

- Læringens forbindelse til dokumentation

- Relationen mellem leg og læring

Læring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.