Liwervalls UNIvers
Buchbeschreibung
Dette er digtsamlingen til dagligdagen. Den handler om at holde humøret højt og udforske universet, og om at modgang medfører muligheder. Her tages tilværelsen lige præcist så seriøst, som den fortjener – men nok ikke så højtideligt, som nogle ville mene, den burde. Så hvis sex, sorg, sjov, skriftlige spidsfindigheder og søgen efter sandheder serveret i form af stavelsesrim er noget for dig, så slå til. Tag din mentale rumdragt på, og kast dig ud i Liwervalls UNIvers.
Uddrag af bogen:
Julefrokost
Ikke ligefrem et drømmescenarium
At vågne med bar røv i et akvarium
Havde forsøgt at kysse Grethe
Trods hendes åbenlyse retræte
Fuldstændig drukket mig i hegnet
Efter langt flere genstande end beregnet
Har glemt mere end bare én passage
Husker dog, at Sally ikke ønskede massage
Massive belægninger på mine tænder
Min ånde efterlader mig uden venner
På sild og snaps skulle det ikke skorte
Den hyggelige stemning er nu helt borte
I går var der julefrokost i festligt lag
I skarp kontrast til matheden i dag
Helt i tråd med Murphys lov
Alt gik galt, jeg føler mig flov
Om forfatteren:
Glenn Enrico Buhl Liwervall (født 1964) – Københavner med et CV, der efterhånden gør regnskoven bekymret. Studerer på Niels Brock (kontoruddannelse indenfor specialet offentlig administration). Far, fraskilt, forfatter, foredragsholder, med en fascination for ord og især sammensætningen af dem. Legende, livsglad lyriker. Passioneret producent af citater, digte, noveller og slogans.