Et kostbart, gammelt emaljepåskeæg – beklædt med guld og ædelsten – skal sælges på auktion, da det bliver stjålet og en uskyldig myrdet.
Mesterdetektiven Vic Baskerstreet og hans trofaste assistent, Edgar Poulardrovsky, kaster sig ud i opklaringen af mysteriet. Sagen kompliceres dog af, at påskeægget bærer navnet »Poulardrovsky-ægget« og er lavet af Edgars oldefar!
Blandt de mistænkte er en russisk olie- milliardær, en farverig tv-reklamepersonlighed, en tyk skrothandler og enearvingen til et multinationalt kattemadsfirma.
Det går ikke så nemt med at opklare sagen – og pludselig må Vic Baskerstreet se sin bedste ven blive arresteret for både tyveri og mord!