Under tropesol
Buchbeschreibung
"Jeg sov ind, men musikkens ophør vækkede mig atter; en gyngestols knirken lød tæt ved. Jeg drejede hovedet og blev lysvågen i et nu – der sad et lig og vippede i stolen ved min side. Et levende lig, thi venstre fod rørte sig, og de skeletmagre fingre krummede og strakte sig i uhyggelig ormeagtig bevægelse rundt om gyngestolens arme."
En mand lever en slentrende og langsom tilværelse på den dansk-vestindiske ø Skt. Thomas, hvor han hverken har meget til overs for den sorte del af befolkningen eller den hvide. En søvnig eftermiddag møder han resterne af en gammel bekendt. Torben Thal er så udmagret og sløj at se på, at han næsten ikke er til at genkende. Det er kun, fordi han ved, han snart skal dø, at han har turdet vise sig på dansk territorium, hvor han er eftersøgt. Efter Torben Thals ynkelige død fortæller han kammerat om det omflakkende og farlige liv, den besynderlige dansker levede på Det Dansk-Vestindiske Øer omkring århundredeskiftet.
"Under tropesol" udkom første gang i 1909 og er udgivet med datidens sprogbrug.
Walter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.