I 1492 blev den spanske kardinal Rodrigo Borgia valgt til pave. Herefter fulgte en dramatisk årrække, hvor Borgia slægten gjorde sit for at vokse sig stadigt stærkere
Den italienske renæssance fandt sted i perioden ca. 1450 – 1520 og var en stor periode i kunstnerisk henseende. Også det politiske liv udviklede sig eksplosivt i denne periode, hvor især de mange små fyrstedømmer i Italien søgte at opbygge magtcentre. En stærk deltager i denne kamp for indflydelse var pavedømmet, der herskede over kirkestaten. De skiftende baronfamilier på pavestolen søgte i Romagna forgæves at skabe en særlig stat for netop deres familie og kæmpede hårde kampe om indflydelse i det centrale Italien.
Med den spanske familie Borgia i det højeste embede blev ønsket om at oprette denne stat virkelighed. Familien var på én gang meget socialt bevidst og magtfokuseret, hvilket førte til voldsomheder, som er gået over i historien. Dog var borgiaerne ikke værre forbrydere end andre samtidige. De evnede blot at udføre skabelsen af den nye stat, som andre måtte opgive, og anvendte den smukke datter Lucrezia som handelsvare til fremme af deres formål.
”Den spanske pave” er indlæst som lydbog af Claus Vedel
