Ella tur/retur
Beschrijving van het boek
32-årige Ella Birk bor i London med sin kæreste, Martin, som arbejder for et højtprofileret medicinalfirma. Selv har hun opgivet en karriere som sygeplejerske og arbejder nu som ekspedient i en papirhandel. Ella elsker sin tilværelse i den farverige og pulserende engelske hovedstad, og alt virker rosenrødt – indtil drømmen en dag brister, og det går op for Ella, at hende og Martins forhold langtfra er, hvad hun troede.
I frustration over sit forliste forhold træffer Ella en impulsiv beslutning, som skal vise sig at bringe hende ud på en rejse til ukendte områder af Europa og lige i armene på den flotte Jeff. Men intet er enkelt i Ellas liv. Fortiden dukker op som en truende skygge, og Ella er nødt til at træde i karakter og stå fast på de valg, hun har truffet, hvis hun vil redde sin selvrespekt og skabe et liv, hun kan være stolt af – med eller uden en mand ved sin side.
Ella tur/retur er en skøn og medrivende romantisk fortælling om at finde sig selv og stå ved den, man er. Og måske, hvis man er heldig, finde kærligheden på vejen.