En nat under stjernerne / En genial plan
Beschrijving van het boek
En nat under stjernerne
Kvinden, som åbner døren ligner bestemt ikke hans ellers så korrekte sekretær. Den stramme frisure er slået ud til bølgende lokker. Og spadseredragten, som normalt ikke afslører noget som helst, er skiftet ud med korte jeansshorts og en stram T-shirt. Luke ved, at han har fundet det, han søger – en kvinde, som både er smart og ser godt ud. Med sit selvsikre blik ser han lige ind i sin sekretærs smukke øjne og spørger: – Haley Rollins, vil du føde mit barn?
Lucien, eller Luke Garnier – rig som en konge og sexet som synden – har brug for en arving. Hans sekretær – som i al hemmelighed ønsker sig mand og barn – har lovet at hjælpe med at finde en rugemor. Spørgsmålet er nu, hvor langt hun er parat til at gå for at tilgodese hans ønsker …
En genial plan
Den stenrige forretningsmand Jack Mason har fundet på en skudsikker plan for at kunne beholde myndigheden over sin niece. Han vil ansætte den perfekte barnepige og få hende til at gifte sig med ham. Det burde være nemt som ingenting. Han er jo trods alt uimodståelig!
Annalisa Stefano er mere end perfekt, hun får straks god kontakt med lille Isabella. Og Jack ser frem til deres bryllupsnat - mere end han havde troet. Tanken om, at Annalisa ikke har lyst til at gifte sig med ham, har end ikke strejfet ham. Eller, at den hemmelighed, hun bærer på, kan ødelægge hans planer om at give lille Isabella en rigtig familie.