Gothams guder
Beschrijving van het boek
Vi befinder os i New York i 1845. Byens allerførste politistyrke ser dagens lys og den unge bartender Timothy Wilde bliver ad kringlede veje og meget modvilligt tilknyttet dette nye korps. Han sættes til at patruljere i Gotham, byens farligste slum, i gyderne ved Five Points på det allersydligste Manhattan, hvor de fattige horder af indvandrere myldrer til og slår sig ned.
En sen nat finder Timothy på sin runde en tiårige pige, der bogstavelig talt er smurt ind i blod. Hun rabler om barnemord og massegrave oppe i det vilde skovområde nord for 23rd Street. Men kan hun virkelig tale sandt?
Da de første børnegrave åbnes, og nye grusomt tilredte børnelig dukker op, bryder helvede løs i Gotham, og nu begynder en kamp om simpel overlevelse, ikke bare for Timothy selv, men for hans livs kærlighed.
OM FORFATTEREN
Efter at have skrevet en amerikansk bestseller om noget så engelsk som Sherlock Holmes, blev Lindsay Faye opfordret til at medvirke i antologien "Sherlock Holmes in America". Her leverede hun en af de bedst anmeldte noveller, og her opstod også idéen til denne, hendes nyeste roman fra det historiske New York, "Gothams guder". Den har nu har sikret hende et internationalt gennembrud.
ANMELDERNE SKREV
"...en af årets store læseoplevelser (...) Forfatteren har en særlig dickensk evne til at få det brogede liv i den ekspanderende storbys gader til at sprutte op fra bogens sider som et festfyrværkeri. Dialogen er meget levende, og den krydres tit med sjove gloser fra den kriminelle underverdens særlige sprog. Selv disse svært oversættelige passager er fint fordansket af Eva Eistrup, som skal have en del af æren for, at denne farverige historiske krimi er blevet en læseoplevelse i særklasse."
- Weekendavisen
"Først og fremmest får man en levende og særdeles velskreven beskrivelse af den heksekedel, som New York var på den tid, og samtidig får man en lang og grundig beskrivelse af opklaringen af disse grusomme børnemord. Trods emnet formår forfatteren dog at omgå beskrivelsen med respekt og gelinde. Alle personerne, selvfølgelig især Timothy, er fint beskrevet og fremstår lyslevende. Forfatterens har i den grad sans for psykologiske skildringer og portrætter, og dertil kommer en formidabel omgang med detaljerige beskrivelser af storbyen og dens mange beboere."
- Litteratursiden
Categorieën:
Soort:
Talen:
Deens