Slået hjem
Beschrijving van het boek
Ny livsbekræftende roman fra den populære forfatter bag MIN KONE. Der findes ingen mirakelkure. Men man kan godt blive klogere, flinkere og fjerne frygten for gluten og sukker på kun otte måneder. I hvert fald hvis livskrisen er stor nok.46-årige Luna siger, at hun ikke er bitter. Og at når en dør lukkes, åbnes en ny. Og at man skal slippe det gamle for at gro. Og lade sig falde for at lande.Men når hun råber til sin eksmands telefonsvarer, siger hun, at han har ødelagt hendes liv. Og hundens fordøjelse.
Engang havde Luna det hele. Et stort, hvidt hus nord for København, en kropsterapeut, en plads til modeugen og sin egen blog, hvor hun skrev om boligindretning, glade tarme og moderskabet. Hun havde også en mand og et barn. Men nu er manden forelsket i en anden. Og barnet har fået næsering og er kommet på efterskole.
Luna er tvunget til at flytte ind i det lille, skæve, grønne hus på torvet i Svendslev. Og tvunget til at tage plads på den kongeblå scooter for at passe sit nye arbejde på LokalPosten.
Hun er kun vendt tilbage til barndommens provinsby for at overleve. Ikke for at leve.
Men man kan godt blive klogere, når man kører rundt på en kongeblå scooter for at dække Brunsvigerens Dag. Eller tyveriet fra vejboden. Eller Tumlestikholdet. Eller krondiamantbrylluppet på Majsevænget. Til gengæld bliver man ikke klogere af 10 shots for 150 kroner på Torve Kroen.
En historie om at træde forkert. Og kigge på sine egne spor. Og gå i en ny retning. Men mest af alt historien om, at kærligheden findes lige foran næsen på en. Man skal bare åbne sine øjne. Og tage alt det, man troede, man ikke ville have.
Soort:
Talen:
Deens