Små og store hjerter
Beschrijving van het boek
Miraklet i sneen
Efter at have overlevet et flystyrt i Australiens alpine skove slår begyndelsen til et rigtigt forhold gnister mellem lægen Will og sygeplejersken Meg. Et forhold som de nyder at styrke, da Will finder sig selv i færd med at hjælpe Meg i hendes underbemandede sundhedscenter langt ude på landet i Australiens afsides beliggende egne. Men Meg ved, at hun ikke har nogen som helst chance for en fremtid med Will. Han vil have det eneste, som hun er ude af stand til at give ham ... børn.
Når miraklerne sker
Jake Connors, den utæmmede og vilde jackaroo, er som et mysterium for Laila. Han skjuler noget, der kalder på moderfølelsen i hende, som ingen har gjort det før.
Dér i ødemarken opdager Laila, at Jake hverken vil have hendes penge eller hendes families navn, men før han kan give hende sit hjerte, må han holde op med at flygte fra dæmonerne i sin fortid.
Fra hjerte til hjerte
To tog støder sammen, og mange mennesker bliver dræbt, men Amanda og hendes ufødte barn overlever og bliver reddet af Stewart Kramer, som er læge og tilfældigvis befinder sig på stationen, fordi han skal hente sin svigerinde og sin lille niece. Mens Amanda langsomt bliver rask, kæmper hendes for tidligt fødte datter for sit liv.
Det skønne liv
Testamentet er klokkeklart: Mitch skal have myndigheden over sin halvbror for ikke at miste familiens formue. Kort sagt: at tilbyde Carly Corbin en stor sum penge, er alt der skal til. Men Carly er ikke interesseret i Mitchs forslag; intet kan få hende til at opgive sin nevø. Og hun vil heller ikke have, at lille Rhett skal gå glip af sin del af arven. Så da hun bliver inviteret til at bo på Kincaid Manor med drengen, kan hun ikke sige nej. En beslutning, der får uventede konsekvenser, da far-mor-barn-legen pludselig bliver til alvor.