Tjærehandleren
Beschrijving van het boek
Tjærehandleren handler som flere af Sandemoses romaner om en person, der er vokset op under dårlige kår og bliver en outsider, der efterfølgende hævner sig på samfundet og barndommens formyndere. Det er en psykologisk spændingsroman om en svindler, der stjæler fra enlige damer efter at have vundet deres fortrolighed ved at spille på deres drømme. Den er stram i kompositionen og spændende som en krimi med stænk af en barsk humor.
"En blanding af barok humor, menneskelig visdom og skrivelyst ... den bærer mærke af hans klo." – H. J. Rald, Kristeligt Dagblad
"Aksel Sandemose er det store, dunkle nordiske kraftgeni, efter Strindberg og Hamsun ... Er man i et satanisk lune, er der ikke meget bedre at foretage sig end på afstand at lade sig gribe af Tjærehandlerens portræt af det iskolde hads undergang i død og ragnarok." – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken