Er der ikke nogle ting, der har det bedst med at blive glemt? Hvad er meningen med at dykke ned i noget, der alligevel overgår enhver forstand? Der er tre korte svar på de spørgsmål, og de findes alle i Erika Fatlands bog. Ikke i de utænkelige rædsler, der lige pludselig blev virkelighed for en gruppe unge mennesker på sommerlejr. Men i de ufattelige menneskelige ressourcer, som selv helt unge mennesker kan mønstre, når de står i noget, som de færreste af os har fantasi til at forestille sig. Det mod, den kærlighed til livet og den klogskab, som kun viser sig, når vi har allermest brug for den. De findes i det sorgarbejde, der er blevet de overlevende og de efterladte til del. Og det findes i en forståelse – ikke af Breivik – men af de lighedstræk, der er mellem hans gerninger, og andre som ham – dem, som efterforskerne
