Dødningehjem – De levendes land
Description of book
"Johannes Møllehave prædiker vist altid for en fuld Virum Kirke. Han er et tilløbsstykke. De bedste af sine prædikener lader han trykke - nærværende samling er hans tredie ... Og folk læser dem i toget og på storebæltsfærgen uden at blues ved, at det er prædikener, de sidder med ... Men når det for en gangs skyld som her, er en ordentlig prædikant - en hæderlig teolog og en god formidler - der får status som succes-prædikant, er det så ikke godt nok? På grund af Johannes Mølleshave kommer det kristne evangelium vel et stykke videre og grundigere omkring end det ellers ville være kommet?"
- Svend Erik Jørgensen, Information
"Fortælle-talentet bærer stærkt i den ny samling prædikener ... "Det er et under at kunne se og høre og sanse. Det er et under at være menneske." Sagt så kort som her kunne det lyde som om dette var en prædikensamling for de vellykkede. Det er ikke tilfældet - den forkynder netop livsmod for de mislykkede."
- P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten