Johannes Møllehave er en af vor tids store folkekære fortællere, og denne gang er det nobelpristageren Johannes V. Jensens HIMMERLANDSHISTORIER, der er omdrejningspunktet. Møllehave fortæller og fortolker af hjertets lyst – sprudlende og livfuldt – og man bliver som altid klogere undervejs. Møllehave viser blandt andet i denne bog, hvordan Johannes V. Jensens mesterlige og uforglemmelige historier fra Himmerland er inspireret af de islandske sagaer.
Himmerlandshistorier udkom for første gang i 1910, og fortællingerne er et højdepunkt i dansk litteratur.
Johannes Møllehaves levende læsninger af Himmerlandshistorier er smukt illustreret af Mette Dreyer.