Frøken Klokken
Description of book
Stockholm 1938. Alt går galt dagen derpå. Frøken Klokken får hovedpine, ingeniørerne lider også. Optagelserne har ellers været succesfulde. KTAS regner med dem. Andre telefonselskaber i verden har allerede ’talende ure’. Centralernes personale belastes. Abonnenterne vil vide, hvad klokken er. Flere millioner opkald om året. Snart kan de få automatiske svar.
En 19-årig telefonistinde hos KTAS lagde stemme til tidsmeldemaskinen, der skulle angive tiden hvert 10. sekund. Sammen med to ingeniører optog hun klokkeslættene i Stockholm. Man afsatte en uge til opgaven, som måtte løses under tidspres. Gitte Broengs roman tager udgangspunkt i disse historiske fakta. Resten er fri fiktion. Den fortæller om dengang, de moderne tider bogstaveligt talt kom til Danmark. En fortælling om 8.640 klokkeslæt, hovedpine, kønsroller, Des og dus og meget mere.
"Mesterligt … så stilsikkert og stærkt, at hun, om ikke før så fra og med nu og med denne romandebut, må betegnes som en af vor tids dygtigste yngre forfattere." – Merete Reinholdt, Berlingske, ******
"Urkomisk … en helt utrolig god realistisk roman og bare roman, lidt ligesom, sans comparison, de store gamle parodiromaner Don Quixote og Tristram Shandy." – Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Det er en på alle måder skøn roman … Bravo, hvor går tiden bare godt med Broeng." – Marianne Träff, Litteratursiden
"Denne bog er den fineste perle." – Julia Lahme, Femina, *****
"Gitte Broeng romandebuterer med den humoristiske Frøken Klokken, der bør blive forfatterens gennembrud." – Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad
"Formfuldendt og morsom." – Lise Garsdal, Politiken