Hvepsereden
Description of book
I en tom villa i Århus bliver en teenagedreng fundet dræbt. Han er blevet mishandlet, og rundt om hans lig er der spredt døde hvepse.
Politikommissær Daniel Trokic bliver kaldt hjem fra sin hårdt tiltrængte juleferie i Kroatien for at lede efterforskningen. Trokic, hans nære kollega Lisa Kornelius og resten af efterforskningsholdet får mistanke om, at den dræbte drengs forældre holder på en hemmelighed om en række ar på drengens krop. Men politiet har mere end almindeligt svært ved at finde ud af, hvad det er, forældrene skjuler, og hvordan det passer sammen med hvepsene, en fanatisk samler og en gammel voldtægtssag.
Samtidig flygter en patient fra den lukkede afdeling på det psykiatriske hospital – en patient, der er besat af hvepse og nu hjemsøges af mordet på drengen. Et sted i hans sind ligger en grusom sandhed begravet, og det haster med at finde den.
HVEPSEREDEN er fjerde selvstændige bog i serien om Daniel Trokic, politikommissæren med den kroatiske baggrund, og hans kollega Lisa Kornelius.