Intet andet navn under himlen
Description of book
Christian Weber har gjort kometkarriere i politik, han er karismatisk, har en smuk kone og en søn, han elsker. Med sit kontroversielle forslag om et nationalt dna-register deler han landet. En rigsdagsbeslutning er nært forestående, og som en del af kampagnen afleverer han en spytprøve i direkte morgen-tv. Et par dage senere hentes han af politiet. Hans dna matcher spor fra en lille pige, som blev fundet død for tretten år siden.
Et døgn senere er Weber forsvundet. Hans kolleger gør alt for at distancere sig fra ham, og da hans kone begynder at tvivle på hans uskyld, har Christian Weber ikke meget tilbage af sit tidligere liv.
INTET ANDET NAVN UNDER HIMLEN er en psykologisk spændingsroman, om hvad der sker med mennesker, når alt ramler omkring dem, og hele deres eksistens er truet.
"Det er en yderst effektiv thriller, Liselott Willén har banket sammen her. Hvad er det dog, de svenske krimiforfattere får til frukost, som vores hjemlige wannabes åbenbart aldrig har smagt? Det må være kraftige sager, noget med blod, jern og seje kødfibre.
Bogrummet.dk
Bogen går i dybden med de menneskelige følelser der rammer os, når vi bliver udsat for stor sorg, eller når verden omkring os som vi kender den, pludselig ramler ned om ørerne på os.
Krimifan.dk
Jeg er ret vild med bogen … og jeg elsker, at hovedpersonerne ikke pludselig springer ud som superhelte, der kan klare alting selv.
Litteratursiden.dk
Language:
Danish