Kvinden i spejlet
Description of book
Den unge Alice Miller får i 1947 tilbudt en stilling som guvernante på et stort herresæde i Cornwall. Tiltrædelse straks da den tidligere guvernante forsvandt pludselig grundet familieproblemer. Da Alice ankommer til Winterbourne rejser det sig ensomt og majestætisk op oven over klipperne og Alice kan straks mærke, at hvis hun skal skjule sig for sin fortid et sted, så er det her et godt bud. Og hvem er bedre til at lege gemmeleg end de to moderløse tvillinger, Constance and Edmund, som hun skal tage sig af.
Rachel blev adopteret direkte efter fødslen, så hendes ophav har altid været er et mysterium for hende. Så da hun en dag i 2018 modtager et brev fra England, der informerer hende om en ukendt slægtnings død, rejser Rachel straks dertil fra New York, hvor hun ellers har nok at se til på sit galleri – opsat på at finde ud af, hvem hun er. På Winterbourne finder hun en bunke breve skrevet af Alice til husets herre, hvor hun tigger og beder om at måtte vende tilbage, fordi Winterbourne er blevet hendes hjem og de to deler en hemmelighed.
For hver ny ankomst på Winterbourne, er der noget, der rører på sig i det store gamle hus. I malerierne. I trappetrinene. I et spejl bag en låst dør.
Kvinden i spejlet er en stemningsmættet fortælling om besættelse, om at forlige sig med sine tab og finde sine rødder og et sted at høre til.
Language:
Danish