Perry Mason: Den tvivlsomme ægtemand
Description of book
Sagfører Perry Mason får sig en overraskelse, da han en aften på sit kontor får uventet besøg. Kvinden på brandtrappen, der præsenterer sig som Virginia Colfax, er ikke så uskyldig, som hun umiddelbart giver sig ud for.
Der viser sig hurtigt at være en forbindelse mellem Colfax og Edward Charles Garvin, direktør for Garvin Mine Kompagni, der har til huse på etagen over Mason. Garvin er i knibe, da det viser sig, at han er gift med to kvinder, fordi hans første hustru ikke vil lade sig skille. Mason bliver sat på sagen, der yderligere udvikler sig en septembernat i grænselandet mellem USA og Mexico.
Forsvarsadvokaten Perry Mason forsvarer klienter, der ser ud til at have alle odds imod sig. Sammen med sin effektive sekretær, Della Street, opklarer Perry Mason selv de mest umulige forbrydelser i sin kamp for sine klienter. De talrige bøger om Perry Masons bedrifter er blevet oversat til en lang række fremmedsprog og filmatiseret flere gange.
Erle Stanley Gardner (1889-1970) var en amerikansk jurist og krimiforfatter og skrev bl.a. omkring 80 romaner om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Erle Stanley Gardner blev født i Massachusetts, men boede det meste af sit liv i Californien. Hans romaner og noveller om Perry Mason fik et omfattende publikum og gav stof til film, tv-serier og radiospil.
Format:
Language:
Danish