Twilight 10-års jubilæum/Liv og død
Description of book
Denne særudgave i anledning af Twilights jubilæum rummer både den klassiske kendte og elskede kærlighedshistorie og Meyers overraskende gendigtning af hele den første Twilight-roman, hvor karakterernes køn er byttet om. Gendigtningen har fået titlen Liv og død.
I Liv og død fortælles historien i stedet fra en teenagedrengs synsvinkel, da han flytted til Forks og forelsker sig i den mystiske og fascinerende Edythe Cullen.
Jubilæumsudgaven er en to-i-én-roman med næsten 500 siders nyt indhold.
"Det er utroligt, at der er gået ti år, siden Twilight udkom første gang", siger Meyer. "For mig er dette jubilæum en mulighed for at fejre fansenes fantastiske begejstring og dedikation. Jeg glæder mig til at komme ud og møde dem igen."
Twilight har henrykt millioner af læsere, siden den udkom i 2005, og er blevet en moderne klassiker. Den internationale bestsellerserie har næsten solgt 155 millioner eksemplarer på verdensplan. I Danmark har Twilight-serien solgt 454.000 eksemplarer.