Uren pædagogik 2
Description of book
Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhed i disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationale
undersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne i det åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal levere videnskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocesserne i uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Men hvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå på
kompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kan få mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstemplede pædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikken sig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabe mindre målbare værdier i vores samfund?
’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen
’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges og
nuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sige
knyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogik
sættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartede
parametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogik
i daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser
– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogik
kan bidrage med i dette udfordrende landskab.
Med bidrag af:
Søren Bengtsen
Gert Biesta
Svend Brinkmann
Jørgen Carlsen
Stefan Hermann
Peter Kemp
Leo Komischke-Konnerup
Steen Nepper Larsen
Klaus Nielsen
Ove Kaj Pedersen
Thomas Aastrup Rømer
Lene Tanggaard
Karsten Tuft