Så kom det næste lyn. Takkede hvide klør jog ned mod skoven. Jan og Britta stirrede som forheksede, da Hel vendte sit udtærede ansigt mod dem. Mørket kom tilbage. De rev sig løs og løb, tilbage mod campingpladsen. Men Hels stemme forfulgte dem: ”Løb blot. I kan ikke flygte fra mig …”