FAMILIEN I VATIKANET

Mange legender og digtede dramaer har gennem 500 års historie gjort familien Borgia til en forkætret familie, der tilskrives mange voldsomheder og utilstedelige gerninger. Især pave Alexander den 6. og hans to børn Cesare og Lucrezia beskrives som særligt ekstreme i deres opførsel, og dårlige udokumenterede TV-serier har understøttet opfattelsen af en seksuelt afsporet og blodtørstig familie.

Imidlertid havde familien en stor forståelse for samtidens sociale problemer og ydede en indsats for at afhjælpe forholdene for de dårligt stillede beboere i Rom og Romagna. Det medførte en stor popularitet i den almindelige befolkning og et lige så stort had hos baronerne.

Med Cesare som den drivende kraft søgte familien at oprette et fyrstedømme til sig selv i Romagna. Det lykkedes for en kort periode, men måtte sluttelig opgives.

Familien har været farverig, men ikke så kriminel, som den ofte skildres. Dog har manipulation og hensynsløs vold været en del af denne families vej til magten.

Uddrag af bogen

Så snart de var ude ad døren, sendte Michelotto de pavelige vagter bort og placerede sine egne folk på vagternes plads, medens han gik ind i værelset til den sårede Alfonso, der sad i sin seng og fulgte hele optrinet. Han fulgte Michelotto med øjnene, da han nærmede sig sengen og gik helt op til hovedgærdet. Her tog han hovedpuden i begge hænder og tvang Alfonso ned på sengen, hvorefter han trykkede puden hårdt ned over hans ansigt, så han ikke kunne få vejret.

Alfonso vred sig i kampen, men han var afkræftet efter den seneste måneds sengeleje, så snart kom der ro i hans krop, benene ophørte med den voldsomme kamp i underlaget, og han lå helt stille.

Michelotto holdt fast i puden endnu nogle minutter for at sikre, at døden var indtruffet, og da han havde overbevist sig om, at det var tilfældet, forlod han værelset med besked til soldaterne om, at ingen måtte betræde værelset.

”Hertugen af Bisceglie lå død på sin seng, da han var faldet og havde slået hovedet, hvorved han var afgået ved døden,” var den besked, soldaterne skulle videregive ved forespørgsel.

Om forfatteren

Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har livet igennem beskæftiget sig med romersk historie, hvor især renæssancen og familien Borgia har hans særlige interesse. Efter teologisk eksamen har han i 35 år været beskæftiget som sognepræst, men har sideløbende til stadighed arbejdet med romersk historie, som bl.a. har medført lange studieophold i Rom.