Gyldendals lyttebøger for de største er en serie af lydbøger skrevet og fortalt til børn og unge i alderen 10 til 12 år. Historierne er spændende og medrivende – nogle gange uhyggelige, og skrevet til dem, der gerne vil have lidt ”kød på historierne”.
Planlægningen af Elite-Cup 3 var i fuld gang. Ørnene havde travlt. 20 hold havde meldt sig til denne gang. Og de havde fået lov at låne klubbens bedste bane. Gusse var topscorer på 1.-holdet, og de var tæt på at vinde rækken. Men alligevel er Gusse slet ikke glad. Havde Mia en date med Martin?