For Dorrets skyld
Buchbeschreibung
A.J. Gejlagers roman fortæller historien om den jyske bondepige Dorret, hvis første mand, Povl, forsvinder under Napoleonskrigene. Efter nogle år forlover Dorret sig med Bertel Nielsen, men mindet om Povl hjemsøger hende. "For Dorrets skyld" handler om en bondepiges kærlighed til to forskellige mænd, men den er samtidig en spændende historisk roman om Danmarks rolle i Napoleonskrigene.
Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.