Langsomt over græsset

Smuk novelle om livet og døden fra Politikens Forlags digitale imprint

Unit e.

En ældre mand lever i pagt med naturen, mens livet umærkeligt siver ud

af ham.

Uddrag:

Da han igen vågner, er solen gået om bag et træ, og han er blevet kold.

Intet er brækket, selv æggene ligger hele og runde i græsset. Han samler

dem sammen og trækker cyklen hen til et lille vandhul, hvor han

sommetider sidder. Der holder en lille flok vildgæs til, syv gråbrune

gæs, som ligger og varmer sig i det høje græs. Indimellem har han haft

lidt kogte kartofler med til dem, men ellers ved han ikke, hvad de lever

af, eller hvorfor de holder til her. Han ved i det hele taget ikke, hvad

det er med de gæs, men han kan godt lide at sidde og kigge på dem. Han

sætter sig på en væltet træstamme under en hængepil og prøver at finde

ud af, hvad det er ved dette syn, syv gråbrune gæs ved et vandhul, der

fylder ham med sådan en simpel glæde. Og mens han sidder der, forlader

alle tanker ham, selv ønsket om at trænge ind i gæssenes harmløse lille

gåde. Det er et øjeblik af absolut skønhed. Hvis han kun skulle foretage

sig én ting resten af sit liv, hvis han kunne tage én ting med sig,

ville det blive dette: at sidde og se på disse gæs. Det er nok.