Lejlighed 42 - og andre mørke fortællinger
Buchbeschreibung
To mænd betragter en lukket dør med indskriften Lejlighed 42 på sit navneskilt. Den ene siger: ”Slap nu af for helvede, der er sgu ingen, der finder ud af, vi har været her, specielt ikke, hvis vi holder munden lukket, og det gør vi jo, ikk?” Han tager fejl.
En ung mand er på vej hjem fra en overnatning hos sin kæreste i håb om at nå frem, før de gamle står op, da overnatningen var imod deres ønske. Undervejs møder han hjælp til at sige fra overfor deres styring af sit liv, men det er ikke lige den slags hjælp, man drømmer om.
En kriminalbetjent kaldes ud til en mose, hvor der er fundet et sortgarvet lig. Umiddelbart ligner det et af fortidens moselig, men på den ene skulder er der tatoveret kinesiske skrifttegn, hvis betydning ikke giver umiddelbar mening. Det er der ikke meget ved ligets fortælling, der gør.
Velkommen til ti originale fortællinger fra fantasiens mørke side.