Reelle hensigter / Vilde hjerter
Buchbeschreibung
Reelle hensigter
Diæt er et ord på fire bogstaver. Det er også Rafe, som i Rafe Webber, den hårdkogte playboy - og kulinariske troldmand – der pludselig invaderer Mollys uge i paradis. En uge, hvor denne lillebypige havde lovet at genopfinde sig selv. Men for hvert seksuelt ladet minut af deres bekendtskab forvandles Mollys sult til noget helt andet ...
Fra bestyrelseslokalet til køkkenet er Rafe altid i kontrol. Men da han strander sammen med den lækre Molly Dewhurst, forsvinder hans selvkontrol. Molly nægter at tro, at hans intentioner er ægte, og Rafe er fast besluttet på at vise hende, at hun er den helt rigtige kvinde for ham!
Vilde hjerter
Maggie Conner har måske ikke meget erfaring med mænd - okay, hun har absolut ingen erfaring med mænd – men det betyder ikke, at hun ikke kan finde kærlighedsmatches til sine kvindelige klienter. Alt, hvad hun behøver, er den rigtige mand ....
Det eneste problem er, at hun har fundet den helt forkerte mand – Nick Kaplan, en hård muskuløs, elsk-dem-og-forlad-dem-type med et farligt forførende smil. Ikke alene er Nick en ren fristelse i læderjakke, han er også Maggies nye bofælle! Så hvorfor ikke gøre ham til en andens perfekte mand? Jo mere tid de tilbringer sammen, jo mere får Maggie lyst til at holde Nick helt for sig selv ...