Richard Montanaris stærke Philadelphia-krimiserie med makkerparret Jessica Balzano/Kevin Byrne i hovedrollerne. En række unge, katolske piger findes myrdet på brutal vis. Alt tyder på ritualiserede forbrydelser begået af en sadistisk galning.
Richard Montanari kombinerer klassisk amerikansk politikrimi med psykologisk (psykopatisk) thriller i en særdeles uhyggelig og effektiv blanding. Montanaris bøger er internationale bestsellere, ikke mindst i England, hvor han går top-10 hver gang. De næste bøger i serien, "Skuespilleren" og "Ravnemoderen" er ligeledes udgivet i Danmark.