Sommerfuglen fra Tunguska
Buchbeschreibung
Da kæresteparret, Karolina og Martin, køber en kasse med gamle spolebånd, fundet i den libyske ørken i et flyvrag fra krigens tid, begynder optrevlingen af en for længst glemt historie af utrolige dimensioner.
Sommerfuglen fra Tunguska er en spændingsroman, som i løbet af fortællingen strækker sig fra Første Verdenskrig og frem til nutiden. Fra luftrummet over Flanderns skyttegrave og Barentshavets iskolde dybder til langt ind i den øde, sibiriske tajga. Det bliver en rejse over havet, ad uendelige flodveje og hen over stepperne - med ubåd, flyvemaskine og den transsibiriske jernbane.
Jacob Munkholm Jensen er uddannet journalist (født 1974) og debuterede som forfatter i 2011. Siden har han skrevet en række titler i forskellige genrer. Fælles for dem alle er en interesse for den historisk korrekte detalje, som sandsynliggør og underbygger fortællingernes troværdighed.