Stjerne i eget liv / En hjertesag
Buchbeschreibung
Stjerne i eget liv
Dana Löfgren har altid været vant til at stå i skyggen af sin far – den verdensberømte, svenske superinstruktør. Men da hun en dag møder ejeren af Château Belles Fleurs, slottet hvor den næste storfilm skal indspilles, mærker hun noget nyt spire frem. For Alex Martin er ikke blot attraktiv og kysser som en gud - der er også noget ved ham, som får Dana til at sætte spørgsmålstegn ved det liv, hun lever. Måske er det på tide, hun begynder at iscenesætte sit eget liv selv ... Men i så fald, er der så plads til Alex?
”En meget intensiv og følelsesfuld fortælling, fuld af charmerende romantik og sympatiske karakterer.” - RT Book Reviews
En hjertesag
Da Fran’s veninde Rosie beder hende om en tjenste, tøver hun ikke. Hun skal tilbyde forfatteragenten Sam Lockhart at arrangere hans bal i anledning af Valentines Dag. Den stilfulde charmør har knust Rosies hjerte, og at ødelægge hans fest vil være alle tiders måde at få hævn.
Således fuld af fordomme kører Fran til Cambridge for at møde Sam. Men det går ikke helt som forventet, for til sin store fortvivlelse finder Fran Sam helt uimodståelig. Så mens fornuften beder hende holde sit løfte overfor veninden, begynder hjertet at protestere … Vildt og inderligt …