Nordens guder
Description of book
Drevet af sin kærlighed til naturen, fortiden og den nordiske mytologi har Jim Lyngvild skabt Nordens guder, hvor han giver et bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt. Vilhelm Grønbech genfortælling af eddaer og skjaldeviser skaber rammen for de smukke fotografier. Gennem dem oplever vi verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere.
Foruden de levende og medrivende tekster, der selv 100 år efter sin tilblivelse griber fat i læseren, præsenteres de enkelte guder til sidst i bogen. Ved siden af Lyngvilds portrætter lærer vi om deres familierelationer, kendetegn og særlige egenskaber, så der for alvor bliver sat ansigt på de nordiske guder.
Nordens guder er for dig, der holder af de gamle sagn og nordisk mytologi ligesom Jim Lyngvild, og ikke mindst vil den være til dig, som holder af Lyngvilds storslåede og vilde fotografier og dragter.