Spradefuglen
Description of book
Marie Blak står foran sit gennembrud som billedkunstner, og hun venter sit andet barn. Graviditeten sætter uhyggelige tanker i gang: Vil Marie gøre som sin egen mor og begå selvmord, når hendes barn bliver 4 og hun 34?
SPRADEFUGLEN er en roman om uforløst sorg, fortrængning og fravær og om kærlighed, der bliver hverdag. Med et strejf af ironi skildres en kvindes kamp mod at blive sindssyg, hendes skaberkraft og hendes omgang med sine tvangstanker og dødsneuroser – og hvad de gør ved en familie...
Det er menneskets skjulte sider, der er den danske forfatter Trisse Gejls (f. 1968) interessefelt. Gejls komplekse figurer kæmper med og mod livets barske vilkår som fx stofbruger, psykisk syg og nedbrudt, hun ironiserer over kvinders behov for selviscenesættelse og serverer sin samfundskritik subtilt mellem linjerne.
Hun debuterede i 1995 med romanen HVOR MÆLKEBØTTER GROR og skrev siden SPRADEFUGLEN (1998) samt ungdomsromanen BOMBAY-BLUES (2000). Gennembruddet fik hun i 2006 med romanen PATRIARKEN. I 2008 udkom SIDEN BLEV DET FOR PÆNT og i 2016 ULVEKVINTEN. Hun modtog i 2002 det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og er siden blevet nomineret til en række prestigefulde priser som Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen og Blixenprisen.