Mød tidligere sognepræst Peter Aage Bak, et menneske med humor og livsmod. Oprindelig handelsuddannet og ansat som direktionssekretær i Bornholmstrafikken, prædikant i Evangelisk Luthersk Missionsforening, medlem af Bornholms amtsråd i 12 år, forfatter og oversætter af flere bøger, forfatter til både salmer og viser, violinspiller, dirigent af strengekor, ejer af en skøn gammel veteranbil, som han selv passer og plejer, sognepræst i Olsker og Tejn 1975 til 2002 og feltpræst ved Bornholms værn i 17 år. Nu 78-årig pensionist, men stadig aktiv på både det ene og det andet område.