MELLEM OS SAGT
Description of book
Forfatteren skriver:
Mellem os sagt er en samling noveller, der handler om skæbner, oplevelser og beretninger, jeg gennem årene har fået fortalt eller oplevet under mange af mine rejser eller højskoleophold. Alle er skrevet som fiktion med et kærligt glimt i øjet. Navne og steder er, af respekt for de omtaltes anonymitet, tilfældigt valgt.
Uddrag af bogen
Lettet for blærens indhold dumpede hun ned i fællesrummets anden lænestol ved siden af det lave sofabord.
”Uhm, dejlig kaffe, det trængte jeg også til. Det har været en lang rejse herover.
Jeg hedder Ulla, hvad hedder du?” spurgte Ulla, formildet af kaffens opkvikkende virkning.
”Bent. Kommer fra en ø i Kattegat,” var det lakoniske svar.
”Sjælland her,” replicerede Ulla. ”Hvilken ø om jeg må spørge. Der befinder sig flere øer i Kattegat.
”Aha, en sjællænder. Hvad må man dog ikke trækkes med her på fastlandet,” kom det fra Bent med et polisk smil.
”Halvø, må jeg mene. Jylland er ikke fastland,” kom det rapt fra Ulla.
”Som damen vil. Jeg bor på Læsø. Tilfreds?” svarede han.
Ulla nikkede.
Om forfatteren
DORTHE EMILIE RØSSELL (f. 1934) er opvokset i København. Uddannelse inden for bankverdenen, nu pensionist. Forfatter, fortæller, foredragsholder. Tegner og maler på hobbyniveau. Holder af at rejse, træffe nye steder og mennesker. Efter sin succesfulde debut med erindringsbogen Jeg brød et løfte (2007) har hun udgivet en række digte, romaner, noveller og børnebøger.