De brændte bøgers bibliotekar
Buchbeschreibung
Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?
Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.
Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.
Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.
BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.