Det tossede paradis
Buchbeschreibung
Ole Juuls roman Det tossede paradis handler om en fiktiv dansk ø ved navn Trangø, men i virkeligheden er det en satire over en meget faktuel verden. Vi møder øens tvivlsomme politikere og følger med i de magtkampe, der finder sted på Trangø, der ganske rigtigt kan føles meget trang.
I 1962 blev Det tossede paradis filmatiseret med blandt andre Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby i hovedrollerne
Det tossede paradis er første del af Ole Juuls historie om den lille fiktive ø Trangø. Bogen efterfølges af Profeten går i land. De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden.
Ole Juul (1918-2009) var en dansk journalist og forfatter, der arbejdede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig. På grund af sit arbejde for modstandsbevægelsen måtte Juul i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt. Juul bevægede sig inden for mange forskellige genrer lige fra serien af drengebøger om Jesper til rejselitteratur og voksenromaner.