Koldfronter
Buchbeschreibung
På Vestre Kirkegård i København ligger 10.000 tyske krigsflygtninge fra Anden Verdenskrig begravet. Ved et tilfælde opdages det, at nogle vigtige dokumenter er forsvundet fra en af gravene, og bliver de ikke fundet i tide, kan de blive gnisten, der antænder den højspændte situation mellem Rusland og EU og NATO, der udspiller sig i år 2017. Undervejs vikles helt almindelige mennesker ind i det storpolitiske spil, og de ser deres liv og tilværelse blive sat over styr i en situation, de ikke har nogen kontrol over.
Handlingen i Keld Broksøs "Koldfronter" udspiller sig i et storpolitisk klima, hvor forholdet mellem Rusland og EU og NATO bliver koldere og koldere. Den trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig, som truer med at vende tilbage med fornyet styrke.
Den danske forfatter Keld Broksø (f. 1960) står bag flere thrillere og krimier, hvis handling ofte finder sted som en del af en aktuel konflikt. Ved siden af virket som forfatter arbejder Keld Broksø som journalist og kommunikationsrådgiver.
"Rigtig god og meget skræmmende aktuel thriller." 4 stjerner, Bachs bøger
"Et plot… som forfatteren får foldet flot ud." 4 stjerner, Fyens Stiftstidende. Læs mere om bogen og se den spændende trailer på www.koldfronter.dk