Men de måtte jo dø

Rødovre Mark nord for Damhuskroen er en decemberdag i 1861 ramme om et makabert skue: På et lille skafot, opført til lejligheden, står en yngre kvinde og venter på, at skarpretteren skal skille hendes hoved fra kroppen, mens en hujende menneskehob råber forbandelser mod hende. Ane Andersdatter har ombragt tre af sine fire børn kort efter deres fødsel, og efter en lang og indviklet rettergang, hvor en henstilling om benådning er blevet forkastet, er hun blevet dømt til døden – til trods for at man ikke længere henretter kvinder i Danmark.

I Peter Høilunds roman følger vi Ane fra Karrebæk til København, hvor hun tjener hos forskellige gode borgere og passer deres børn, samtidig med at hun drømmer om mand og børn og sit eget hjem. Forliste kærlighedsforhold bringer hende i alt fire gange i ulykke. Tre gange tager hun sagen i egen hånd og afliver den nyfødte. Et fjerde barn kommer i pleje hos sin farmor og opdager først som voksen, at han er søn af en morderske.

Peter Høilund (f. 1946) er professor emeritus i socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC). Han er oprindeligt uddannet jurist fra Københavns Universitet og har skrevet en række bøger og artikler om retsfilosofi, etik, anerkendelse og social retfærdighed. I den skønlitterære genre har han tidligere udgivet "Alt han ville" (2014).

Peter Høilund har begået en dramatisk og medfølende beretning om livet i Underdanmark og et retssystem, som for ikke så mange år siden kunne reagere ekstremt brutalt og populistisk. Vores egne tipoldeforældre var måske blandt heppekoret, da Ane fik hugget hovet af med den tunge økse. Også dengang var retspolitik værdipolitik. – Hans Engell, Ekstra Bladet ★★★★

Tankevækkende tidsrejse ... – Politiken (4 hjerter)

Medrivende og velskrevet beretning om et mørkt kapitel i dansk retshistorie. – Københavneravisen

Historien om Ane er virkelig hjerteskærende. Ikke mindst af det faktum, at den er baseret på virkelige hændelser. Den fortjener at blive læst, ikke bare som en spændende beretning, men som en flov fortælling fra vores fælles fortid. – Vores mørkeste fortid – historie-online.dk