Praxis
Buchbeschreibung
"Jeg, Praxis Duveen, som er gammel og næppe ved mine fulde fem, testamenterer Jer herved disse mine erindringer. Måske kan de hjælpe Jer; de er bestemt ikke til nogen støtte for mig, og da slet ikke for mine gamle knogler, når jeg klavrer ud af badekarret. Det var netop det, jeg var i færd med, da jeg i aftes gled i sæben og splintrede min albue. I morges gjorde det så ondt, at jeg tog bussen til hospitalet i stedet for parken.
Mine fordums søstre, mine tidligere veninder: jeg har gjort, hvad I forlangte af mig, og se så på mig nu!"
Med sort humor og uden sentimentalitet fortæller Praxis Duveen om sit ulykkelige liv og de forskellige former for kvindeundertrykkelse, hun har oplevet.
Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.