Rabbiens sidste dage
Buchbeschreibung
Skikkelsen åbner armene parat til at tage ham i sine arme, men da han også åbner sine og er så tæt på den, at han kan røre ved den, er den kun luft, og han går igennem den, som er den et spøgelse. Han standser op og får øje på sit underligt ansigtsløse omrids i spejlet i en rude. Er han kun en menneskeskygge på vandring?
Rabbiens sidste dage med tegninger af Martin Bigum er en fri fortolkning af historien om den jødiske vandreprædikant Josua ben Josef, bedre kendt som Jesus af Nazaret.
I Rabbiens sidste dage rokker Stig Dalager ved den almindelige fremstilling af Jesus, idet hverken Jesus eller Judas fremstår som i de kanoniserede evangelier. Ligeledes er romernes og jødernes rolle i forbindelse med Jesus’ korsfæstelse nyfortolket.
Rabbiens sidste dage handler om Jesus’ begivenhedsrige sidste dage omkring år 34. En historie, der ikke er mindre dramatisk end den gamle fortælling, vi kender, og dog ganske ny.
Format:
Sprache:
Dänisch