I denne mini ebog fortæller Camilla Plum om alt, hvad der er værd at vide om Tomater, og vi får en af hendes bedste opskrifter med Tomater.
"Tomater får man mundvand af. De gloende bjerge af fuldmodne, duftende tomater på markeder, man har besøgt i varme lande, de bugnende klaser af egen avl, de mange forskellige arter, man kan være heldig at finde hos en god grønthandler, giver lyst til at lave mad som ingen anden grøntsag. Netop fordi tomater er så dejlige, skal man spise dem med omtanke. Købe dem, når de er gode, lade dem ligge, når de ikke er det. Tomater er ikke et forbrugsgode som rugbrød, vi behøver dem ikke, de er ikke en selvfølge. På den anden side kan man ikke få nok, man kan ikke spise for mange tomater, og man bliver aldrig træt af dem."