Astarte er navnet på en smuk og magtfuld gudinde, der lægger jorden og himlen for sine fødder og hvis lige ikke findes.
Men Astarte er også navnet på en forgyldt træfigur, der er kreeret i reklamebranchens tegn, og som danner udgangspunktet for Karin Boyes roman om helligdomme, æstetik og kultur - alt sammen svøbt i profaniens klæder.
Den svenske forfatter Karin Boye (1900-1941) var både kendt for sin poesi såvel som sine skønlitterære værker, der blandt andet bestod af den dystopiske science fiction-roman, "Kallocain" (1940). Boye fik sin litterære debut i 1931 med romanen "Astarte" og samme år var hun med til at grundlægge litteraturmagasinet Spektrum, hvorigennem hun blandt andet introducerede T.S. Eliot og surrealismen til Sverige. Karin Boye er desuden kendt for sine mange oversættelser af blandt andre T.S. Eliot.