Blodbøg
Om bogen
Torben Juhl, pensioneret efterforsker, privatdetektiv og inkarneret pladesamler, har været enkemand i et år, da hans datter får ham overtalt til at tage på en guidet ferie til Toscana. På rejsen oplever han et intenst møde med kunstneren Beatrice og mærker blodet rulle i sine årer for første gang siden tabet af sin kone.
Efter nogle dage forsvinder Beatrice. Torben hvirvles ind i en række mystiske begivenheder og må støve sin gamle efterforskningsteknik af, da han opdager, at sagen trækker spor fra Toscana til hjembyen Odense.
Er Beatrices forsvinden en tilfældighed, eller er der et større komplot i gang?
Blodbøg er første bind i serien om den pensionerede efterforsker Torben Juhl.