På plænen foran skuret må man slås med sne. Hårde bolde flyver gennem luften. Nogle rammer en kind. Eller et øre. Eller en nakke.
„Synes du ikke, det er alt for vildt?“ siger Naima.
„Jo-eh,“ siger jeg og kigger ned i mine hænder. Jeg har samlet noget sne til en bold. Den er helt rund og glat. Det kildrer i Liljas krop. Det er sjovt at slås med sne. Men hvorfor er Naima så kedelig?
